Lad os hjælpe med at skrive dødsannoncen

I en dødsannonce fremgår typisk navn på afdøde, fødselsdato, dødsdato og navn på familien/de pårørende. Nogle gange fremgår afdødes stilling også samt et citat eller vers. Du kan også vælge at nævne sted og dato for begravelsen eller bisættelsen, hvis du ønsker det.

En dødsannonce bliver typisk indrykket i Give-Thyregod Avis og/eller Vejle Amts Folkeblad og nogle vil også gerne have annoncen i et af de landsdækkende dagblade. Det er helt op til dig, hvor annoncen skal trykkes. Hos Give Begravelsesforretning hjælper vi gerne både med inspiration til formuleringen eller hele formuleringen, og vi hjælper også med at få annoncen indrykket i den/de valgte avis(er).

Efter højtideligheden kan der være et stort arbejde i at sige tak til dem, der deltog. Det kan gøres både nemt og enkelt ved at indrykke en takkeannonce. Den hjælper vi dig også gerne med, hvis du har behov for det.

Give Begravelsesforretning vejleder også mht. digitale muligheder mht. en dødsannonce via f.eks. en mindeside.
Kontakt os for at høre nærmere.